Min erhvervskarriere

24-05-2020

Realeksamen fra Svendborg Statsgymnasium i 1959

I lære som shippingelev fra aug. 1959 i Rederiet A. P. Møller på Kgs. Nytorv i København, 

hvor cheferne var Hr. A. P. Møller og Junior Mærsk Mc. Kinney Møller.

Efter endt uddannelse i aug. 1962 indkaldt til Flyvevåbnet i Karup og derfra sendt direkte

på rekrutskolen der lå i Padborg i de gamle røde barakker fra krigens tid. Nu Frøslev Lejren.

Herefter på flyvevåbnets kontrol- og varslingsskole i Vedbæk, og herefter retur til Karup 

til Flyvevåbnets center for kontrol og varsling, hvor jeg oplevede både den kolde krig

og Cuba - Krisen på nærmeste hold.

Herefter retur til Rederiet, hvor jeg efter kort tid blev overført til Roulunds Fabriker i

Odense som man havde købt af Dir. Scheibel, og hvor man skulle i gang med at bygge en

ny fabrik i Hjallese. Efter nogle år først i regnskabsafd. og senere i eksportafd. med salg 

til bilfabrikerne, bestemte jeg mig for helt at skifte til autobranchen, og blev ansat i 

familiens forretning i Odense hvor man fra midten af tresserne havde fået forhandling

af B.M.W. og Datsun som de første på Fyn i samarbejde med Nic. Christiansen.

Herefter har resten af min tid været i autobranchen med salg af B.M.W. - Datsun/Nissan

Ford og Mazda samt Suzuki i Odense og sidst i  Ringe, hvor jeg var flyttet til Kværndrup,

hvor jeg foruden mit arbejde var formand for den lokale fodboldklub i mere end 15 år.

I 2006 flyttede jeg til Faaborg sammen med min hustru, og i 2011 stoppede jeg i Ringe

for at nyde tilværelsen her i Faaborg, men allerede i januat 2012 måtte jeg erkende at

jeg endnu ikke var helt pensionistmoden, og startede igen med handel og formidling af 

biler her fra Bjernevej 16, og med udstilling på Odensevej 95 v/ Faaborg Farvehandel.

Fritidsinteressen er stadig fodbold hvor jeg har spillet i Fremad Amager - KB - OB

og naturligvis Kværndrup hvor jeg stadig triller lidt bold med de gamle, samt korsang

hvor jeg har den store glæde at være med i Horne Mandskor.

 

Mvh. Leif Ottesen - din lokale autoforh./formidler - tlf. 3032.8427 - ottebil@mail.dk